Blikkenslagerarbejde

Jysk Blik og VVS navnet indikerer, at vi tilbyder blikkenslagerarbejde. Vi tilbyder blikkenslagerarbejde i Randers og områderne ved Hadsund, Mariager, Hadsten, Langå og Hobro samt resten af Jylland. Kontakt os uanset, hvor du befinder dig.

Blik er fine, tynde metalplader, udhamret eller udvalset, som kan bearbejdes og bukkes, således de kan monteres og dække udsatte steder udendørs på alle typer bygninger.

BLIKKENSLAGERFAGET

Blikkenslagerfaget er et essentielt og uundværligt håndværk i det danske klima.

Det er vigtigt at udføre godt blikkenslagerarbejde, da det bevirker, at du fx ikke får indtrængende vand i huset gennem udsatte steder på tage, kviste, tårne, skorstene, ventilationskanaler, altaner, karnapper mv.

Ligeledes sikrer det tæthed i konstruktioner både ovenpå og udenpå bygninger, hvor der enten er to bygningsdele, som samles eller på områder, der er belastede af vejr.

Vi håndterer selv meget omfattende opgaver inden for blikkenslagerfaget.

Blikinddækning, der holder

Jysk Blik og VVS tilbyder stor erfaring med fredede bygninger.

Vi arbejder i alle typer blik, bl.a. også kobber, hvilket også kan ses på den prestigiøse Godsbanebygning i Aarhus.

Her har vi løst opgaven med det komplette blik-arbejde på den bevaringsværdige bygnings kviste og tårne med kupler.

Ønsker du en holdbar, varig og vedligeholdelsesfri løsning til din bolig, så overvej tag i patineret zink eller blikinddækning i kobber, bly eller zink. Vi er eksperterne, der rådgiver i forhold til det helt rette valg, både praktisk og æstetisk.

Vi ser mulighederne i dit projekt, så lyt gerne til vores rådgivning, før du foretager en beslutning.

Tagrender

Tagrender er noget af det mest udsatte på huset, da de skal holde til meget vand, sne og andet nedfald samt vindens hærgen og andre påvirkninger af klima og mennesker.

Vi opsætter alle former for tagrender i forskellige udformninger i zink – patineret zink (grå eller sort) samt kobber.

Nedløb

Os os, kan du vælge mellem forskellige nedløbsrør i bl.a. zink og kobber, desuden i forskellige udformninger som bajonetknæ, svanehalse, drueknæ.

Fortvivl ikke over vores fagudtryk, med os ved hånden får du rådgivning om præcis, hvad du har brug for.

Skotrender

Skotrenden på en bygning er en afløbsrende for regnvand, hvor to tagflader mødes i et indadgående hjørne, fx hvis du har et vinkelhus eller har kviste, altaner eller andre bygningsdele, der mødes.

Vi udfører skotrender i zink eller kobber, der samles med blindfalse med papunderlag for at opnå en fuldstændig tæthed.

Skorstensinddækning

Husk at inddækninger er helt centrale for at lede vandet væk og for at dit tag forbliver helt tæt.

Vi udfører skorstensinddækninger i zink, kobber eller perform, der er en erstatning for bly.

Inddækninger udføres i ”Flugt med tag” eller som trappeløsning.

Kviste

Inddækningen bør tjekkes og vedligeholdes, hvis du har en ældre kvist. Kviste er konstant udsatte for vind og vejr hele året rundt.

Selv de nye kviste skal også have en god og professionel inddækning netop for at holde taget tæt.

Vi har stor erfaring med inddækning af kviste og flunke, der er sidevæggen på kvisten. Disse kan både udføres i zink, kobber og perform.

Zinktage

Vi tilbyder zinktage med flotte afslutninger ved tagfod og rygning.

Vi beklæder sternbrædder, vindskeder og udfører underbeklædning, der vil være vedligeholdelsesfri de næste mange år.

Vi kan også håndtere meget store entrepriser på bly- og kobberblikarbejde.

Kontakt os for yderligere, vi udfører gerne dit blikfang.

jyskblikogvvs